Pointerens pionertid

(historisk dykk av Leif Jan Sørli)

Artikkelen som her følger er skrevet av departementssekretær Haakon Kinck i NPKs Aarbok 1912 og gir et meget godt innblikk i pointerens deltagelse på våre første jaktprøver i Norge. Hundene som her omtales har i mange tilfeller direkte tilknytning til Arkwrightkennelen og danner grunnlaget for pointeravlen fra århundreskiftet av. Omtalte Rapture (Live Coal-Red Rose) er av tjukkeste Arkwrightblod. Bestefaren på morsida, Brodick Castle Sandy, er far til begge de sagnomsuste Ch. Sandbank og Ch. Seabreeze.

Pointerne paa vore jagtprøver.

Jaktprøverne hos os er – som i Skandinavien i det hele – ikke av gammel dato, idet den første avholdtes i 1899 ved Lauvaasen i Gudbrandsdalen av Norsk Kennel Klub. I kennelverdenen er dog dette et saapass langt tidsrum, at et tilbakeblikk – eller om man vil et resumè – tør ha sin interesse. Dette vil dog kun omfatte vore pointere, og av disse særlig dem, som har udmerket sig ved disse prøver. Som dommere ved N.K.K.s første prøve fungerte d’hrr. Godseier P. M. Anker, direktør F. O. Guldberg og grev A. P. Hamilton. Av de 19 deltagende hunder var kun 4 pointere, men blant disse var til gjengjæld hunder som grosserer C. M. Pays berømte Diana P. (e.Fiesco-Fly), konsul Herman Huitfeldts senere så bekjendte Bounce (e.Orpheus-Bracelet), nylig indført fra England, og overretssakfører Axel Huitfeldts (senere G. Norenbergs) Rollo (e.Rips Schneidig-Miss Naso), der som N.K.K.s stamhund gjennem mange aar har efterlatt sig adskillig godt avkom.

Ved konsul Huitfeldts flytning til Kjøbenhavn kom Bounce til at øve mest indflydelse paa den danske pointeravl og gjennem sin parring med Prima (e.Bounce of the North-Foggy) ogsaa paa den svenske, mens den i Norge ikke kan sees at være blit benyttet i avlens tjeneste. Gjennem dens avkom har vi dog faat noget av dens blod ind i enkelte av vore pointere. I dommerberetningen heter det om Bounce, at den hadde ”et glimrende, energisk søk” viste ”skudsikkerhet og god næse, mens dens dressur lot noget tilbake at ønske. Den sekunderte ikke.” Bounce fikk 2 præmie og Kr. Bergs ekstrapræmie. Hr. overjæger Hansen, Eidsvold som har et godt kjendskap til Bouncestammen, skriver til mig om den: ”Hvad der karakteriserer stammen er dens jagtlige egenskaper, et enormt søk – ofte for storstilet, god forstand og næse og en usvikelig energi, utholdenhet og paagaaenhet. Mange er vanskelige at tøile som unge, ti blodet er hett og energien stor. Men i de rette hænder har de vist, hva de duer til. – Av utseende er kun faa – og det under mild bedømmelse – kommet i 1 præmie paa utstilling; dog har de alle en glimrende krop og muskler av staal. Halen oftest kort men steilt baaret og hodet er uædelt. Ved skjønsomt utvalg maatte dette sidste dog kunne bortavles og har f. eks. Bill H. Ved et kuld med Bloss E. Vist at han kan sætte saavel ædle og smukke som yderst lovende hvalper i verden.”

For øvrig skal jeg henvise til den nedenfor indtagne slegtstavle over Bounces avkom. Av dette stamregister, utarbeidet efter oplysninger som velvilligst er mig meddelt av overjæger Hansen, fremgaar det, at der har været drevet overordentlig sterk indavl inden stammen, uten at dette synes at ha svækket racens jagtlige egenskaper. Det tør dog allikevel vise sig at være et heldig træk at faa Arkwright-blodet ind i stammen, saaledes som nu skedd ved at parre Havnegaardens Bounce med den bekjendte svenske seiervinder paa svenske jagtprøver Sir II från Ytter Eneby (e.Shot-Grace), kuldbror av ingeniør Hartmanns Hit. Ikke mindre end 3 hvalper av dette kuld tok som unghunder 1 præmie ved D. P. og S. K.s prøve i høst ved Wedellsborg. Ved Kirran av Ekkullens parring med Blixt har det ogsaa vist seg at man har kunnet frembringe samtidig vakre og gode hunder av stammen. Efter N.K.K.s prøve i 1899 gik der tre aar før man igjen vovet sig ivei, idet næste prøve først avholdtes i 1902 av samme klub og paa samme sted. Der deltok 15 hunder, hvorav kun 3 var pointere.

Blant disse var imidlertidig ingen mindre end N.K.K.s stamhund Arkwrightpointeren Rapture (Live Coal-Red Rose), som sammen med sin slegtning Lawn Sleeves E. Vel tør betegnes som nyskaperen av pointeren i Norge. Rapture som paa jagtprøven førtes av en fremmed, fik sin 1. præmie. Hunden har dog tydelig ikke været i trim; en av dommerne C. M. Pay skrev efter prøven om den i N.K.K.s tidsskrift: ”Rapture, som jeg hadde anledning til at se paa markprøven ved Brandon i England vaaren 1900 …. Skuffet med hensyn til søk og energi. Den gang gikk han som en svale over marken, men han syntes nu underlig avslappet; hele hundens optræden gav indtryk av noget forkuet og hans blik(1) savnet den ild, der tyder paa uustlukkelig energi.” Senere har jagtprøver været en fast institution i vort kennelarbeide, idet N.K.K. hvert aar har avholdt prøve. Efter 1909 har ogsaa specialklubberne for fuglehunder deltat i arbeidet, saaledes at der i de senere aar har været avholdt flere prøver hvert aar. Iaar har der f. eks. været ikke mindre end 4 prøver paa forskjellige kanter av landet.

Ved vore jagtprøver er der til sammen præmiert 110 pointere, hvorav igjen 42 har tat 1. præmie. I vinderklasserne er i alt 11 blit placert og av disse er 4 gaat i toppen, nemlig Janka E., Step, Rap E, og Whippen E. Dessuten blev i 1899 (Diana P.), i 1903 (Marquis) og i 1904 (Lawn Sleeves E.), de første i ældre klasse, hvad der jo, da vinderklasse dengang endu ikke var indført, er jevngodt med 1 vinderpræmie. I 1902 blev Rapture som N.K.K.s stamhund opført først i præmierekken, idet dog dommerne reserverte sig mot at den derved blev rangert foran de andre. Pointerne har saaledes i disse aar med ære deltat i vore jagtprøver og i mange aar dendog spillet en dominerende rolle paa disse. Inden pointerne igjen har Eidsvoldskennelens hunder været blant de første. Og det falder naturlig under omtalen av vore fieldtrialpointere at nævne den værdifulde indsats, som kammerherre Haaken Mathiesen paa Eidsvold Verk har gjort for at hæve pointerens nivaa hos os, særlig paa det omraade, som naar alt kommer til alt, dog er det vigtigste, nemlig der hvor jagtdydigheten faar staa sin prøve. Det er et godt eksempel på offervillighet og paa aldrig svigtende inereses, som her er vist, et eksempel, som jeg haaber mange pointervenner hos os vil vite at følge. Uten at ville gjøre fordring paa at gi nogen uttømmende gjennemgaaelse av vore fieldtrialpointere skal jeg nedenfor omtale endel av dem, som har gjort sig mest bemerket paa vore prøver.

Paa Lauvaasen 1903 blev ærespræmien i unghundklassen vundet av Haaken Mathiesens herthapointer King (e. Tell II-Hertha), en briljant liten hund, som desværre døde samme høst. Den næste blant 1 præmievinderne var min Step (e.Rapture-Vera), som fik grosserer C. M. Pays specialpræmie opsat for vakreste hund blant præmievinderne. I ældre klasse gikk den danske student Breits udmerkede, men simpelt utseende Marquis (e.Kosak-Perdrix) i toppen med den danske kaptein Petersens Hertha (e.Popp IV af Mors-Sif) tæt i hælene. Paa Lauvaasen 1904 var pointerne for første gang i majoritet paa vore prøver, en stilling som de holdt, saa længe der kun var èn prøve aarlig. Rap E. (Rapture-Bess) fik her 1 præmie i unghundklassen og Arkwrightpointeren Lawn Sleeves E. (e.Lorne-Mosque), 1 præmie og ærespræmie i ældre klasse. Da Lawn Sleeves E. Som før nævnt er av de pointere, som har hat størst betydning i avlen hos os i de senere aar og da den ikke mer end denne ene gang har været ført paa vore jagtprøver, skal jeg dvæle litt nærmere ved den.

Dommernes motivering var følgende: ”Raskt, livfuldt og energisk søk, vakker intens stand; sekunderer, god avance paa kommando; fuldstændig stø i skud og ved opflugt, god appel, lydig og vel dressert.” Det kjendte merke E.K. skrev efter prøven i N.K.K.s tidsskrift om L.:”Størst interesse vakte kammerherre Mathiesens fra Arkwright hjemførte Lawn Sleeves en sort pointer, delvis av samme blod som Rapture og fuldt dressert i England. L. er en stor, ualmindelig kraftig hund, kanske noget vel tung som rypehund. Den viste sig som et førsteklasses bruksdyr med et i høi grad systematisk, hurtig, energisk og vidtgaaende søk; efter min mening staar den adskillig over Rapture, hvad energi og kraft i søket angaar.”

Rap og Lawn deltok begge samme høst med ære i de svenske jagtprøver. Foruten at Rap erobret 2 præmie vinderklasse ydet de begge en ypperlig præstation i parsøk paa Sv. P. K.s prøve, hvor de fik høieste pris. ”Om dem måste man säga”, skriver dommerne i sin beretning om prøven, ”att de beredda alla jägare en sann njutning.” Otte dage efter tok de igjen 1 præmie i parsøk paa Sv. K. K.s prøve.

Av Lawns avkom er godseier Langaards (Don Nord) (e.Donny) og kammerherre Mathiesens Black Boy E., Nigra E.,(begge e. Highland Queen) Wippen E. (e.Vera II E.) naturforsker Borchgrevink Broncewing of Blagdon (e.Saga) og Langaards Lawnia Nord (e.Bess E.) dem jeg i øieblikket erindrer av præmierte fieldtrial-hunder. Raps sidste prøve var paa Fosheimsæter 1908, hvor den blev 1 vinder og bl. a. slog dr. Kjerschows gordonsetter D. Top, som i 1905 paa Lauvaasen hadde slaat Rap og Step i vinderklasse. Saavidt erindres døde Rap kort efter. Rap var en glimrende brukshund, vel en av de bedste, som Eidsvoldkennelen har frembragt. Gjennom sin mor Bess førte den baade Rips Schneidig og Treff von Nyköbing blod. Den var ikke egentlig nogen utstillingshund – den hadde 3 præmie i fieldtrialklassen Stockholm 1905 og vites ikke at være utstillet i Norge – og blev formodentlig av denne grund litet benyttet i avlen. Noget avkom efterlater den dog og jeg har hørt et par av dem nævne som hunder med ypperlige jagtegenskaper. Raps karakteristikk paa prøven 1905 lød: ”Briljant søk og stadig i rapport med føreren. Udmerket næse. Intens, ildfuld og utrættelig….”

Ved Fosheimprøven 1906 gik pointerne høiest i alle tre klasser, idet grosserer Arne Christensens Rosa (e.Rapture-Miss) blev den første i unghundklassen, direktør Guldbergs Sonja (e.Rapture-Kenzie), i ældre kl. og Janka E. i vinderklassen.

Sonja, som tre aar senere paa samme sted vandt 3 præmie i vinderklassen, var mor av Borchgrevinks Lady of Blagdon (e.Lawn Sleeves), som igjen var mor til Borchgrevinks (nu Langaards) Black Bonnie Nord (e. Sea Song). Paa N.K.K.s prøve ved Oset 1910 fik denne sidste 1 præmie i unghundklassen; den har paa utstillingsbænken gaat meget høit og er vel for tiden en av vore værdifuldeste avlstisper. Black Bonnie(2) er igjen mor til Langaards Donna Nord og Don Nord II (e.Gold) hvorav den første fik ærespræmien som bedste unghund paa prøven i Gudbrandsdalen i høst og den anden 1 præmie i samme klasse. En kuldsøster av disse. L. Spørcks Grace Nord fik ærespræmien som bedste unghund paa prøven ved Jensvold.

Ch. Janka Eidsvold (Isarlust) (e.Lord v. Windach-Lady Anne) er den eneste av vore pointere, som har opnaadd championtitelen. Den tilhører ogsaa de ”egte” champions med 1 vinderpræmie baade paa jagtprøve og utstilling. Janka E. er tysk av fødsel, opdrættet av Hauptmann Veith – Straubing, Bayern. Den har godt at slegte paa, idet begge dens forældre har 1 præmie paa utstillinger, Lord dessuten ogsaa 1 præmie paa jagtprøve. Janka fik paa Fosheimprøven 1906, hvor den gikk tiltops i vinderklassen, saadan karakteristik av dommerne: ”Enestående hurtig og vidt søk; ganske fortrinlig næse, hurtig ildfuld avance. Apporterer i rasende fart. Gjør alting feilfrit og i sjelden hurtige tempoer. En hund der staar som et ideal for enhver, som har set den.”

Desværre har ikke nogen av Jankas avkom arvet dens vakre eksteriør. Derimot har flere av dem udmerket sig paa jagtprøver. Sønnen Popp (e.Duke) tok saaledes 1 præmie ved Fosheim 1908 og dens kuldsøster Iskra, som solgtes til grev R. Reventlow, Danmark, vandt samme præmie ved Dansk Jagtforenings prøve 1909. Jankas søn med den danske Chasseur II, Puck fik 1 præmie i ældre klasse i Gudbrandsdalen i høst.

Ved Fosheimprøven 1907 blev Pointer E. (e.Ch.Kip (e.Bounce-Pendrix) – Flamma E.) den første i unghundkl., hvor den bl. a. Slog den senere champion, grosserer Udnæs’s engelske setter Tove. I 1908 fik Pointer og Tove begge N.K.K.s ærespræmie i klasse for ældre hunder, idet dommerne ikke saa sig i stand til at avgjøre, hvilket av dem var bedst. Pointer blev efter sidstnævnte prøve solgt til grosserer C. M. Pay, Danmark, hvor den har tat flere 1 præmier paa danske prøver(3).

I vinderklassen deltok kun to pointere, nemlig Janka E. og Step. Den sidste fik her opreisning for sit nederlag i vinderkalssen 1905, hvor den for øvrig gikk med skadet fot, og slok Janka E. i et langt og meget spændende løp. Da Step vistnok er en av de pointere som har mest avkom her i landet, tør det ha sin berettigelse at citere litt av den omtale, den fik som et aars gammel hund av en av dommerne, nu avdøde major Seip, ved dens debut paa jagtprøven 1903: ”Step er en elegant og typisk hund. Ved første øiekast kunde man se at det var noget at slite paa. Da dens tur kom maatte den længe gaa med vinden. Den viste at den kunde greie sig under denne for en ung hund ganske vanskelige prøve, idet den gikk sagte og forsigtig med vinden; men den iagttok altid, naar den skulde avsøke saadanne strøk, som den syntes saa særlig indbydende ut at svinge op mot vinden og da var den ikke ræd for at øke farten. Da hunden tilslut fik gaa i god vind, satte den ordentlig fart paa og den førte sig den hele tid som en gammel, rutinert rypehund. Der var intet at merke av den planløshet i søket, som man ofte ser hos unge hunder. Den brukte baade næse og øine like godt. Bevægelserne var overordentlig tiltalende. Den gi i et langt, jordvindende og rolig galop med høit baaret hode…”

Paa vore senere prøver har Wippen E. faat 1 præmie i vinderklassen paa Fagerhøi 1910 og godseier Langaards vakre Don Nord ærespræmie i unghundklassen Fagerhøi 1910 og i ældre klasse Skaabu 1911 foruten 2 præmie i vinderklasse paa sidstnævnte prøve. Don Nord, som til stort tap for vor pointeravl ble dræpt ved vaadeskud høsten 1911, efterlater sig saavidt vites intet avkom.

Ved N.K.K.s prøve ved Oset 1910 fik souschef S. E. Dahls Peik (e.Rino af Ysunda-Ch. Flame) 1 præmie og N.P.K.s pokal for prøvens bedste pointer. Ved prøven paa Fosheimsæter 1911 fik kontorchef K. K. Fleischers Tanja (e.Step-Saga) 1 præmie i ældre klasse og 3 præmie i vinderklassen. Tanja, som var den eneste der paa N.P.K.s skogsfuglprøve i høst fik 1 præmie, har dokumentert sig som en alsidig brukshund. Den har ogsaa vist seg værdifuld som avlshund, idet to av dens sønner efer ingeniør Hartmanns Hit (e.Shot-Grace) nemlig Peik og Vige fik 1 præmie i unghundklassen paa hver sin prøve høsten 1911. Vige har dessuten to aar i træk i særskilt konkurranceløp vundet specialpræmie opstillet for bedste pointer ført av sin eier.

Av pointere, som har gaat høit paa utstillinger og som ogsaa er blit præmiert paa jagtprøver, kan nævnes Ponto E. (e.Blixt-Stella), 1 præmie Fosheim 1906, dr. Gotaas’s Krack (e.Treff-Lasca), 2 præmie paa raphønsprøven i Skjeberg 1909, grosserer G. Norenbergs Noss (e. Gold-Sonja), 1 præmie i ældre klasse Oset 1910; dr. N. Barth’s Pilot (e.Blixt-Lasca), 2 præmie i ældre klasse Skaabu 1911, agent Fin Fleischers Glenny (e.Ponto-Gemma), 2 præmie paa forskjellige prøver, grosserer E. Steens Earl (e.Step-Lady) 2 præmie Fosheimsæter 1907; bestyrer Gundersens (før Steckmests) Lady (e.Treff-Lasca) 2 præmie Lauvaasen 1905 og grosserer Olaf Meyers White (e.Krack-Diana) 3 præmie skogsfuglprøven Krokskogen 1912.

Av ”celebre reisende” som i aarenes løp har gjestet vore prøver kan nævnes grosserer C. M. Pays berømte General Kuroki (e.Nimrod-Perdrix), av Bounce-stammen, 2 vinder Fosheimsæter 1908, forstkandidat Saxlunds Fredriksbergs Lord (e.Grouse-Clonard Cloë) og grev R. Reventlows Dapper Suleima (e.Treff Stenberg-Folly) begge 1 præmie sammesteds og fiskeriinspektør Svenanders White (e.Gold-Donny), 3 præmie ved Jensvold 1912.

H.K. (Haakon Kinck)

(1) Rapture blev efterhaanden ganske blind og avlivedes et par aar senere.

(2) Bonnie ligger for tiden med hvalper efter den bekjendte amerikanske fieldtrialvinder Fishels Frank.

(3) Pointer E. er gjennem Janka E. far til Amberite II E. og Krudt E., to lovende emner i Eidsvoldskennelen. Den er i Danmark benyttet en del i avlen og dens datter Kate (e.N. C. Breits Zacca) blev i høst under matchen med svenskerne den bedste pointer paa dansk side. (P.S. Bounce’s slegtstavle som det refereres til i artikkelen er ikke tatt med.)